Til dig der vil købe

Der er kun kolonihavehuset og beplantning, du køber. Grunden lejer du af kommunen og du er derfor forpligtet til altid at overholde de ordensregler og vedtægter, der er gældende i foreningen, ved Aarhuskredsen og Kolonihaveforbundet.

Tilslutningsafgiften er kr. 29500,- i Humlehaven. De fleste huse har indlagt el.

Der er kloakering i foreningen.

I forbindelse med salget, kan sælger have forskelligt løsøre ( ting fra kolonihaven, f.eks. møbler og haveredskaber ), som han/hun ønsker at sælge med. I de fleste tilfælde kan der være tale om, at du kan gøre en fordelagtig forretning, og du skal derfor være indstillet på at købsprisen evt. er højre end vurderingsprisen.

Handel med løsøre er bestyrelsen uvedkommende. For at undgå misforståelser bør køber og sælger dog have drøftet den endelig pris før handlen.

Haver og huse handles ved bankoverførelse til foreningens salgskonto. Pengene skal være på kontoen når købsaftalen underskrives. Der er fortrydelssret på 6 dage efter køb. Derfor står pengene på foreningens konto indtil fristen er udløbet hvorefter de overføres til sælger af foreningen.

Foreningen holder kr. 25.000,- tilbage af salget i ca. 4 uger efter, hvis der ligger et pantebrev, skyld til foreningen eller ligende. Hvis ikke udbetales det derefter.

Når du køber/lejer have, bluiver du samtidig medlem af Haveforeningen Humlehaven og Kolonihaveforbundet.

Vi er i foreningen udbyder af NRGI el forsyning, man skal selv sørge for, at melde flytning.

På overdragelsesdagen bliver der aflæst vand. Bestyrelsen har tallet fra sidste aflæsning og forbruget vil blive afregnet efter dagsprisen pr. m3, som betaler differencen fra sidste aflæsning.