Grundet CORONA virus udskydes Generalforsamlingen til den 3. september 2020

Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generelle vejledning for større forsamlinger er det besluttet at udskyde haveforeningens generalforsamling; dette dog med forbehold for ændrede vejledninger. 

Generalforsamlingens indkaldelse udsendes på et senere tidspunkt. Sidste frist for fremsendelse af forslag til generalforsamling er den 7. juli 2020. Sendes til foreningens mail eller lægges i formandens postkasse i have nr. 51.

Alle der er på valg forbliver på deres poster indtil generalforsamlingen. Fra den 11. juni og frem til generalforsamlingen den 3. september træffes der ikke beslutninger med nævneværdige konsekvenser for foreningen økonomi; drift og nødvendige udgifter til dækning af fx skader med følgevirkninger er undtaget. 

Hvad sker der i haveforeningen? 

Desværre ikke så meget i fælles forsamling!

Alle bedes følge Sundhedsmyndighedernes udmeldinger i forbindelse med CORONA virus.

Der kan desværre – som det ser ud nu – ikke afholdes, Døde Duer, sommerfest eller andre fælles arrangementer i haveforeningen. 

Salg af haver

Vurdering, fremvisning og salg af haver ser det lige nu ud til, at vi kan åbne for pr. den 11. maj 2020 – dog med restriktioner, som involverede vil høre nærmere om i forbindelse hermed. 

Bedste hilsner
Bestyrelsen